Af
Redaktør, Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF
Formand Den Konservative Presseforening.
Europa står over for mange betydelige udfordringer fra Tyrkiet.
For det første er det et af de lande med flest fængslede journalister og en stærk begrænsning af ytringsfriheden. Det har ulykkeligvis alle diktaturets træk, og Tyrkiet stækker de opposition-grupper, som på mange måder deler de europæiske værdier.
For det andet truer landet nabolande, der er vore partnere i EU. Det nordlige Cypern er besat. Grækenland generes på flere måder, bl.a. ved at tyrkiske skibe laver undersøgelser i græsk farvand.
For det tredje er landet aktivt militært i Syrien, imod kurderne og imod Armenien. Dette ligger i uhyggelig forlængelse af det tyrkiske folkemord på armenierne, der kostede ca. 1,5 mio. armeniere livet. Folkemordet indbefattede beslaglæggelsen af umådelige armenske værdier. Det samme overgik andre kristne, jøder, kurdere og grækere. Ønsket var et Tyrkiet kun for tyrkere. Fra at være et mindretal indenfor egne grænser er tyrkerne nu det dominerende flertal. Her er ikke plads til multikulturalisme.
For det fjerde forfølges religiøse mindretal. Det synlige er omdannelse af kristne kirker og klostre til muslimske moskeer. Den oprindelige kristne befolkning blev overvundet ved det østromerske kejserriges erobring. De kristnes antal blev de følgende århundreder reduceret til ca. 25 pct. (slutningen af 1800-tallet), og nu er der under 1 pct. tilbage.
For det femte er Tyrkiet medlem af NATO, og det passer på ingen måde med ovenstående og deres støtte til mordet på en fransk lærer, der underviste i ytringsfrihed.
Hvad skal Danmark gøre?
Danskerne kan umiddelbart stoppe med rejserne til Tyrkiet selv om landet er et herligt rejsemål og med masser af steder fra grundlæggelsen af den europæiske kultur. Lad det vente til landet besinder sig og begynder at opføre sig civiliseret. Andre tyrkiske varer kan vi ligeledes udskyde købet af.
Den danske regering bør aktivt gennem EU sætte en stopper for Tyrkiets angreb på nabolande. Der skal være fuld støtte til Frankrig i denne svære situation med flere terrorangreb. Grækenland skal støttes med i deres arbejde med at beskytte grænsen mod Tyrkiet og beskytte deres rettigheder på havet. Cypern skal have fuld støtte i deres udfordringer med den besatte nordlige del. EU bør ligeledes støtte Armenien, der er udsat for grov militær aggression med tyrkisk støtte. Verden mangler ikke endnu et folkemord.
Tyrkiet er bestemt blandt de stærkeste militærmagter i Europa. Skal vi have dem ud af NATO, så vil det have en pris. Det kræver mere forsvar, og i forvejen er vi bagud med forsvaret. Der er ingen vej uden om den kendsgerning, at man kun beholder sin frihed og ytringsfrihed, hvis man er i stand til at forsvare den.
Tyrkiet hører ikke hjemme i EU. Optagelsesforhandlingerne må lukkes nu. Historisk har landet vist så fremmedartede værdier, at de kun vil kunne skabe enorme og uløselige problemer i EU. De tyrkiske forrettigheder i EU må begrænses så længe journalister og ytringsfriheden begrænses, så længe man er så aggressive overfor naboerne, så længe man forfølger etniske, religiøse og politiske mindretal, og så længe man støtter mord på skolelærere og andre, der blot gør deres pligt og udøver deres demokratiske rettigheder.
Et helt særligt og meget alvorligt problem udgør de mange muslimske imamer, som lønnes af den tyrkiske stat. Fint af Berlingske har dækket også dette problem. De er en efterretningsmæssig og agitationsmæssig infrastruktur for Tyrkiet i EU. Det er man nødsaget til at gøre op med. Det franske forslag om at uddanne europæiske imamer bør overvejes, selvom også dette har ubehagelige bivirkninger. Bedre forslag er velkomne.
Forbindelserne til Tyrkiet skal ændres, og de europæiske lande skal stå sammen om det, som man tidligere har gjort, da Tyrkiet i form af Osmannerriget truede Europas eksistens og værdier.