Referat af møde i Folketinget den 11. oktober 2018 om Færøerne
Med udgangspunkt i Charlotte Langkildes nye bog ”Færøerne – en moderne nation fødes” afholdt den konservative presseforening et møde om Færøerne i Folketinget den 11. oktober under ledelse af Merete Scheelsbeck.
Der var ca. 50 deltagere i mødet, en blanding af danskere og herboende færinger. Færingerne gav efter mødet udtryk for glæde over, at Færøerne var kommet i fokus i Folketinget.
Frank Korsholm bød velkommen og gav ordet til Charlotte Langkilde, som talte om ”Sandt og falsk om rigsfællesskabet med Færøerne”.
Indlægget havde to sider: Færøernes historieskrivning og Færøernes placering i den danske bevidsthed. Hun fortalte først om, hvordan Færøerne midt i 1800-tallet rykkede fra nærmest middelalder til moderne tid på bare ti år. Gennem denne udvikling, som er enestående i en international sammenhæng, kom Færøerne på forkant i forhold til de andre såkaldt statsløse nationer i Europa, der f.eks. først begyndte at få egne parlamenter 100 år senere. I centrum af udviklingen stod den danske amtmand Dahlerup, der kom til Færøerne i 1849 direkte fra den grundlovgivende forsamling. Dahlerup er meget negativt omtalt i den færøske historieskrivning, der også springer de fleste af forandringerne i 1850’erne over. Ved at gennemlæse især Rigsarkivets dokumentation har Charlotte konstateret, at historieskrivningen er baseret på falske myter i form af anklager fra især den færøske provst, der kæmpede for at bevare kirkens magt, og fra den første færøske politiker. Den virkelige historie er aldrig blevet fortalt i de færøske historiebøger.
Samtidig rettede hun en appel til danskerne om at interessere sig mere for Færøerne, som er vores nærmeste, men også det mindst synlige led i rigsfællesskabet. Færingerne siger ofte, at ”I interesserer jer jo ikke for os” – dette er også et argument for løsrivelse. Hun opfordrede til, at borgerforslaget om undervisning i rigsfællesskabet i folkeskolen blev fremmet.
Dernæst talte Merete Scheelsbeck, der som noget af det første efter at være blevet medlem af Folketinget i september deltog i Færøudvalgets tur til Færøerne. Her havde hun undret sig over, at det meste af programmet bestod af møder med republikanere – løsrivelsesfolk – hvilket undrede hende i betragtning af, at kun 27% aktuelt ønsker løsrivelse. Her vil løsningen være at gå ind i planlægningen af turen, hvad hun ikke havde haft mulighed for, eftersom hun på det tidspunkt endnu ikke var medlem. Hun gik umiddelbart ind for at indføre undervisning i rigsfællesskabet i folkeskolen og behøvede ikke at afvente et borgerforslag for at bringe forslaget videre.
Rolf Guttesen, der er både færøsk og dansk, talte om ”Myter som blokeringer for gensidig forståelse”. Han gav eksempler på færingernes negative omtale af danskerne og de negative myter, der belaster det indbyrdes forhold. Han drog en sammenligning med Kopernikus, som erkendte, at jorden ikke var det af Gud indsatte centrum for alt, men at jorden drejede sig om solen. Med den indsigt faldt beregningerne på plads. Rolf mente, at der var brug for noget tilsvarende med de færøske myter om danskerne. Om ønsket om løsrivelse forklarede han, at selv om den færøske økonomi lige nu klarer sig godt, er den også sårbar og kan vende, hvis f.eks. makrellen forsvinder – den kom først til farvandet omkring Færøerne for 10 år siden – eller hvis der opstår sygdomme i laksefarmene. Han har aktuelt en bog under udgivelse, der gør op med de negative myter om den danske amtmand Løbner (1816-25).
Under indlæggene og den efterfølgende diskussion fremkom der ideer til, hvordan man kan komme videre:
- tage borgerforslaget om at få rigsfællesskabet på skoleskemaet op i Folketinget uden at afvente, om forslaget når 50.000 underskrifter
- lave en kulturkanon for rigsfællesskabet
- sikre et bredere fokus for Færøudvalgets besøg og ikke ”bare” møde løsrivelsesfolk
- arbejde på en gensidig åbning, da fx danske journalister har svært ved at få folk i tale på Færøerne
- en ugentlig nyhedsudsendelse i DR om Færøerne og Grønland
- huske at inddrage Færøerne som det ofte oversete led i rigsfællesskabet, når muligheden er der
Dette ligger i forlængelse af, at Per Stig Møller i en kronik for nylig om rigsfællesskabet slog til lyd for, at skoleklasser kom på tur til Færøerne og Grønland.
Færøerne synes at være en oplagt politisk platform. Et område, der er mærkeligt forsømt i den danske bevidsthed, og hvor der er grundlag for en meget bredere udveksling og øgede kontakter på mange niveauer.
Merete Scheelsbeck inviterede efter mødet deltagerne ind i folketingssalen, hvilket næsten alle tog imod.